Forsikringer og ansvar
Som aktiv spiller og medlem i HØJ Håndbold, er det vigtigt at du har tegnet en fritids-og ulykkesforsikring og/eller eventuelt er dækket af en sundhedsforsikring. Som forældre(r) skal du huske at tegne en særskilt forsikring for dit barn.
HØJ har ikke noget forsikringsansvar for udøvende medlemmer, hverken personskade eller ting.
For frivillige i HØJ, trænere, holdledere, bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, dommerbordsvagter og cafeteriavagter m.m. er HØJ forsikret igennem en kollektiv forsikring via DGI/DIF.
Skader forvoldt i forbindelse med deltagelse i aktiviteter omkring HØJ; træning, kampe, ture etc. dækkes af disse forsikringer.
DU KAN LÆSE MERE HER OM FORSIKRINGERNE
Skulle uheldet være ude eller har du spørgsmål, skal du kontakte din udvalgsformand eller eventuelt formanden for HØJ Håndbold.